Ejerforeningen er forsikret hos Protector. Rent praktisk sker det gennem DEAS aftale med forsikringsmægleren WillisTowersWatson.
Vær opmærksom på at forsikringen er tegnet for bygningerne og intentionen er overordnet set at den dækker større ulykker, og der er derfor en høj selvrisiko.
Kort sagt er det ejerforeningens forsikring, ikke din forsikring.
For de fleste vil det derfor være en god ide selv at tegne en indboforsikring.
Bestyrelsen rådgiver ikke om køb af forsikringer til enkelte lejligheder, men foreslår nedenstående hjemmesider til at finde mere information.
- https://forsikringsguiden.dk – drevet af forsikringsbranchens brancheorganisation
- https://taenk.dk/privatoekonomi/forsikringer – Forbrugerrådet Tænk, en uafhængig forbrugerorganisation
Anmeldelse af skader
Anmeldelse af skader: https://deas.dk/lejer-beboer/bolig/selvbetjening/anmeld-forsikringsskade
Vær opmærksom på, at det er ejeren af lejligheden, der skal anmelde skaden.
Hvorfor er “irrelevante” ting dækket?
Forsikringen bliver forhandlet af en mægler og der kan derfor være ting i den, som kan være lidt knudret at læse eller ikke virker relevante for os f.eks. udsmykningsforsikring.
Bestyrelsen mener at vi som forening har fordel af at bruge en mægler og den aftale der er forhandlet gennem dem. Det er naturligvis noget der løbende bliver genovervejet.